Lagerhaller og industri

Sådan sparer I 50-80% på lysregningen ved at skifte de gamle lysstofrør til LED

Mange industri- og lagerhaller bruger i dag gammeldags kviksølv- eller natriumlamper, der bruger uforholdsmæssigt meget strøm i forhold til, hvad de giver af lys. Vi gennemgår jeres belysning og laver en beregning af, hvor meget I kan spare ved at skifte til LED – helt gratis.

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang på info@led-salg.dk

Læs mere om, hvorfor det er en god idé at skifte de gamle lysstofrør og armaturer ud med LED under produkterne.

Se et udvalg af vores belysningsprodukter til industri- og lagerhaller herunder

22 vare(r)

Sorter faldende
pr. side

Tabel  Liste 

22 vare(r)

Sorter faldende
pr. side

Tabel  Liste 

En god arbejdsdag kræver et godt arbejdslys

For jer betyder et skift til LED et langt bedre og mindre trættende arbejdslys – især hvis I vælger LED produkter med en høj farvetemperatur. Farvetemperaturen er et udtryk for, hvor klart lyset forekommer, og kan sammenlignes med en flamme fra en gasbrænder. Jo lavere temperatur, desto mere gullig og orange er flammen, jo højere, desto mere hvid og klar bliver den.

En lav farvetemperatur resulterer derfor i et gulligt, kedeligt lys, der er trættende i længden, og som øger risikoen for arbejdsulykker. Kviksølv- og natriumlamper giver, med deres netop lave farvetemperatur, derfor ikke kun et dyrt men også dårligt arbejdslys. På billedet nedenfor ses forskellen tydeligt. Til venstre ses kviksølv- og natriumlampernes lys og til højre LED løsningen. Med en højere farvetemperatur lyses hele industrihallen op og giver et friskt og livligt lys, der minder om en høj solskinsdag.

Lys sammenligning

Resultatet bliver et bedre arbejdslys, mere livlige medarbejdere, langt mindre risiko for arbejdsulykker og en væsentligt beskåret lysregning. Der er med andre ord ikke nogen kvalitetsmæssige grunde til ikke at skifte til LED.

Få et godt overblik med vores rapport – gratis og uforpligtende

Det kan være et tidskrævende projekt at gennemgå, hvad investeringen løber op i, hvor meget lys der skal bruges og hvor meget der kan spares – så det tager vi os af.

Vi har flere års erfaring med at rådgive private, virksomheder og foreninger omkring energieffektivisering af belysning. Derfor tilbyder vi at gennemgå jeres belysning, beregne hvor meget I sparer ved at skifte, hvor meget lys I har brug for og hvilke produkter der er de helt rigtige for jer – helt uforpligtende og uden beregning!

I vores rapport gennemgår vi, hvor meget I kan forvente at spare ved at skifte jeres gamle belysning ud med LED. Besparelsen udgøres af flere ting. Først og fremmest jeres langt mindre elforbrug, efter I har skiftet til LED, men også den fremtidige vedligeholdelse.

Med en levetid på min. 50.000 timer, giver LED rør konstant lys i 6 år uafbrudt, og I skal derfor ikke bekymre jer om udskiftning af defekte lamper i lang tid fremover. Ikke alene betyder det et langt mindre generende vedligehold, men også en stor besparelse.

Dertil beregnes også tilbagebetalingstiden. Eksempelvis kan en kviksølv- og/eller natriumlampe på 400 watt erstattes med en LED lampe på 100 watt (v/140-160lm/W)
Ganger man det mindre wattforbrug op med antal lamper, timer pr. døgn og år samt kWh pris, så ender I typisk med en besparelse, der giver en tilbagebetalingstid på 1 til 2 år – inkl. udskiftning af armaturerne.

I vores rapport beregner vi også, hvor meget lys I har brug for, alt efter lampernes placering. På den måde undgår vi ikke kun uforudsete komplikationer og skuffelser, når først lamperne er sat op og tændes, vi sikrer også at I får et godt arbejdslys og at arbejdsmiljøloven overholdes.

Sidst men ikke mindst beregner vi også det tilskud I kan opnå, ved at udskifte jeres gamle lamper og armaturer til LED. Det er i mange tilfælde muligt at få dækket en del af investeringen gennem kommune og energiselskab. Dette afhænger af, hvor stor jeres besparelse bliver det første år, og det er noget, vi også beregner kvit og frit som en del af jeres samlede rapport.

Se et eksempel på en lysberegning herunder

Dialux beregning

Bliv klogere på LED belysning

Her på vores hjemmeside kan I læse meget mere om alle fordelene ved at skifte jeres eksisterende belysning ud med LED, og hvilke produkter, forhold og andre ting, der er værd at holde øje med.

I kan f.eks. læse mere om induktionsbelysning, der giver et utroligt behageligt lys og en levetid på op til 100.000 timer, og om hvorfor det kan være den helt rigtige løsning for jer.

Ovenfor gennemgik vi, hvorfor farvetemperaturen er vigtig, men I kan derudover læse mere om, hvilken Lumen (lysstyrke) der er den rigtige, hvorfor Ra værdien (farvegengivelsen) er vigtig – og hvilke kvalitetsprodukter, der leverer varen på alle disse områder. Endelig kan I allerede her på siden få et skøn på, hvor meget I kan spare ved at skifte.

Hos LED-SALG.dk gør vi alt, hvad vi kan for at oplyse og rådgive om fordelene ved LED belysning. Derfor er I mere end velkomne til at kontakte os med spørgsmål  via mail på info@led-salg.dk.