Fordele ved induktionslyskilder

Induktionslyskilder består af et glasrør, der indvendigt er belagt med et fosforlag, som vi kender fra de gamle billederørsfjernsyn.

Der er en spole omkring glasrøret (ved intern induktion sidder spolen i inde i glasrøret), og denne spole påføres en svingning på 130 kHz fra den medfølgende ballast.

Inde i røret er der en luftart (algram), og når spolen påføres svingningen, så bevæger elektronerne sig inde i glasrøret og beskyder fosforbelægningen, som dermed generer lys.

Ekstern induktion

 External induktion

Intern induktion har eksisteret i mange årtier, men det var først da LVD i 2003 viderudviklede teknologien og opfandt ekstern induktion, at det var muligt at lave de meget kraftige induktionslyskilder, som bruger meget lidt strøm.

Millioner af induktionslamper

Siden starten af 2003 er der monteret millioner af induktionslyskilder i mange dele af verden. Specielt Japan og USA har taget teknologien til sig og set fordelene ved at bruge induktionslyskilder til de typer af installationer, hvor der skal bruges et kraftigt og jævnt lys med en lang levetid.

Det er f.eks. som gadebelysning, i lagerhaller, produktionshaller, på tankstationer, facadebelysning på bygninger, eller som loftlys på kontorer, i indkøbscentre, i sportshaller, grise og kostalde og mange andre steder, hvor der er et ønske om lavenergibelysning med et stort lysudbytte.

Fordele ved ekstern induktion:

Lang levetid, op til 100.000 timer
Induktionslamper har en meget lang levetid på mellem 80.000 og 100.000 timer, og det betyder, at der ingen behov er for udskiftning af lyskilder mange år fremover.

Dermed spares der mange penge, for der er ingen omkostninger til lyskilder og udskiftning af dem.

Stor effektivitet, 85 til 90 lumen/watt
Induktionslyskilder har samme eller bedre effektivitet som LED lyskilder.

Flood lys
Induktionslyskilder afgiver et naturligt lys omkring hele lyskilden og har ikke LED'ens punktlys, der har en begrænset åbningsvinkel.

Samme farvetemperatur over tid
Induktionslyskilderne skifter ikke farvetemperatur over levetiden, som man oplever ved LED teknologien.

Frit valg af farvetemperatur
Induktionslyskilder kan fås i forskellige typer af farvetemperaturer fra 2.700 til 6.500 Kelvin.

God Ra
Induktionslyskilder indeholder alle farver i farvespectret og har dermed en høj Ra værdi og en god farvegengivelse.

Gennemprøvet teknologi
Induktionsteknologien er gennemprøvet teknologi, der kan holde til at blive brugt 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Tænder du induktionslyskilden og lader den brænde 24 timer i døgnet vil der gå 11,5 år før lysstyrken er nede på et niveau, hvor den bør udskiftes.

Ideel til gadebelysning
Som gadebelysning vil induktionslyskilden med 4.200 årlige brændetimer kunne holde i næsten 24 år uden at skulle udskiftes, og det er der ingen anden teknologi, der kan i dag.