LED og begrænsinger

Der er mange fordele ved LED pærer såsom lavt strømforbrug, lille varmeudvikling osv., men LED teknologien kan ikke 100% sammenlignes med de traditionelle gløde- og lavenergipærer.

LED lysspredning

LED er punktlys
Det lys, der kommer fra en LED pære, er punktlys, og det giver begrænsninger i forhold til lysspredningen fra en pære.

Hjemmebrug til erstatning for gløde- eller halogenpærer

I dag er der mange LED pærer til hjemmet og kontoret, som har en stor spredning (åbningsvinkel), og er man opmærksom på at vælge en LED pære med stor spredning, så er der ikke den store forskel.

Se forskellen mellem LED pærer med stor og lille lysspredning herunder

 Lysspredning LED pærer

Kontor og lager til erstatning for T8 lysstofrør

Hvis man bruger LED til erstatning for lysstofrør, skal man være opmærksom på, at de nye LED rør skal erstatte gamle lysstofrør, der sidder monteret i et amartur med reflektor. Hvis du ikke vælger den rigtige type LED rør, så bliver lysspredningen måske dårlig, og der mangler lysstyrke og måske opfyldes arbejdstilsynets regler ikke.

Vej- og gadebelysning

Hvis eksisterende metaldamps- eller kviksølvpærer skal erstattes med LED, så vær opmærksom på at LED har en helt anden (og mindre) spredning.

Det kan betyde, at der skal ekstra lamper og master op, for at kunne opfylde de krav, der er til belysningsniveauet (målt i Lux).

Vi anbefaler ikke at bruge LED lyskilder til erstatning for metaldamps- eller kviksølvlamper uden at der er lavet en Dialux eller lign. beregning, der dokumenterer at den ønskede lysstyrke opnås i hele spredningsområdet.