LED og Ra værdi

Kort sagt fortæller Ra værdien noget om, hvor naturtro eller ’rigtige’ farverne i omgivelserne er gengivet af en lyskilde. F.eks. vil en rød trøje have en kedelig rød farve, hvis en pære med lav Ra værdi lyser på den. Derfor kalder man også Ra værdien for ’farvegengivelsen’. Jo højere Ra værdien er, jo mere levende vil omgivelserne fremstå, fordi deres farver vil være kraftigere.

Solen er den lyskilde, der gengiver farver bedst, med en Ra værdi på 100. De bedste pærer har en Ra værdi på 99, og de er det nærmeste, vi kommer på at gengive farverne ligeså godt som solen.

Hvad betyder Ra værdi for mig?

Har dine lyskilder en lav Ra værdi, vil farverne i omgivelserne blive kedelige og matte. Når en lyskilde udsender lys til omgivelserne, reflekteres de farver, omgivelserne ikke kan absorbere, tilbage til dit øje. Grunden til, at du ser den røde trøje som rød, er at trøjen absorberer grundfarverne grøn og blå, men den røde farve reflekteres tilbage til dig. Jo dårlige lyskilden er, desto kedeligere er farverne, der reflekteres af omgivelserne.

Typisk er dette et problem for butikker, der gerne vil have deres varer belyst optimalt, så de fremstår mest tiltalende. Men også i hjemmet og på arbejdspladsen har Ra værdien en stor betydning. Jo bedre farverne er gengivet i omgivelserne, jo bedre kan du se detaljer, f.eks. når du læser, og generelt vil det faktum, at man ser tingenes rigtige farve, gøre omgivelserne mere levende og behagelige.

I kombination med høj Ra værdi udsender kvalitetspærer også flimmerfrit lys, og de anbefales derfor til epileptikere, da lyset er stabilt og klart.

Hvor høj en Ra værdi har LED pærer?

Før i tiden var LED pærer kendt for deres kedelige og matte lys, netop fordi de havde en lav Ra værdi, og dette var også grunden til, at de ofte blev valgt fra. Men efterhånden som teknologien er blevet bedre, er LED pærers Ra værdi nu på niveau med traditionelle gløde- og lavenergipærers.

Glødepærens tidligere popularitet skyldes primært dens Ra værdi på 99, der giver det levende lys vi kender. Problemet er, at den gennemsnitlige levetid kun er 1.000 timer mod LED pærens 25.000. Derfor giver glødepærer godt nok et fremragende lys, men miljømæssigt og økonomisk er de en belastning.

De fleste LED pærer har en Ra værdi på 80, og de udsender et ganske fint og acceptabelt lys.
Men LED teknologien er i rivende udvikling, og de bedste pærer har en Ra værdi der langt overstiger 80.

En LED pære fra Civilight kan nå op på 99 i Ra værdi – ligesom glødepæren. Ser man denne høje lyskvalitet i kombination med LED pærers lave energiforbrug og lange levetid er listen over fordele blevet længere og længere, som tiden er gået. Derfor er LED pæren også ved at udkonkurrere andre lysteknologier, da der ikke længere er nogen grund til at beholde dem.

Hvor høj en Ra værdi skal jeg så gå efter?

Det kommer an på, hvor kvalitetsbevidst du er. Som det er nu, kan LED pærer levere det samme lys som andre lyskilder, men med et klart lavere energiforbrug og en langt længere levetid. Som sagt har en LED pære med en Ra værdi på 80 et ganske fint lys.

De fleste Philips LED pærer, du ser i butikkerne, har en Ra værdi på 80, og du kan også se et stort udvalg af dem her. De har en ganske fin pris, og klarer belysningen af hjemmet eller arbejdspladsen uden problemer.

Men har du brug for en lyskilde, der er på niveau med, eller endnu bedre end glødepæren, skal du vælge Civilights pærer med en Ra værdi over 90.

Overvejer du f.eks. at skifte pæren i din læselampe med LED lys, kommer du ikke udenom Civilight, da god læsning kræver en høj Ra værdi. Øjet ser nemlig ikke detaljer ligeså godt, hvis ikke farverne, det fokuserer på, er gengivet rigtigt.

Civilight pærer med en Ra værdi på 97 koster omtrent det samme som Philips LED pærer med en Ra værdi på 80, og derfor vil vi klart anbefale dette produkt uanset behov.

Du kan derfor klikke her og se vores udvalg af LED pærer med en Ra værdi over 90.